Forestillinger

Mester Peder har meget at byde på


Her på siden finder du en kort beskrivelse af alle Mesters forestillinger. Kontakt gerne Mester Peder, hvis du vil vide mere om de enkelte forestillinger - eller hvis du har brug for en god pris på en samlet underholdningpakke til jeres næste marked eller lignende.


  • Dukketeater - nyhed 2023
  • Udbrydershow - nyhed 2023
  • Gøgleri og markedsløjer
  • Historisk Hatteteater
  • Lege fra fortiden
  • Ildshow
  • Mesterfortællinger


Gøgleri og markedsløjer


Den gamle gøgler og plattenslager Mester Peder kommer til markedspladsen sammen med den unge knægt, Ildknægten. Her rejser de et ganske lille, men dog særdeles iøjnefaldende markedstelt og lokker, under larm og højtskrydende lovprisning af egne evner, publikum til deres teltplads. Et hylende morsomt historisk gøglershow, der vil gøre sig perfekt på alle former for historiske markeder.



Lege fra fortiden


Mester Peder lader markedets børnegæster prøve lege fra middelalderen..  Vi kommer med kisten fuld at historisk korrekte rekvisitter – og arrangerer lege, der alle har rod i middelalderen. Deltagerne kan prøve at ”Stikke Palles Øje Ud”, ”Slå Munk” ”Gå til Island Efter Sild”, slå ”So i Hul” – og et væld af andre sjove og underholdende lege.



Mesterfortællinger


Ud fra princippet "pyt være med om det er sandt, bare det er underholdende" fortæller Mester Peder historiske skrøner og røverhistorier. På snedig vis snor Mester Peder fortællingerne rundt om sin lillefinger og fletter sig selv ind i ikke uvæsentlige biroller i den middelalderlige Danmarkshistorie.


Mester Peder kan også bookes til en omgang "Mørkefortællinger" - uhyggelige spøgelseshistorier og grumme beretninger fra den mørke middelalder.




Historisk Hatteteater


Mester Peder  inviterer markedets børnegæster til at tage del i sjove improviserede teaterforestillinger. Kisten er fuld af sjove, historiske hatte - og børnene inviteres på scenen, hvor de selv kan vælge en hat og en rolle - og så skal der laves teater. Sammen med børnene improviseres små sjove teaterstykker, optrin og forestillinger, der tager udgangspunkt i markedets eller lokalområdets middelalder-historie. Det er herlig underholdning og historisk formidling på én gang.



Ildshow


Når mørket falder tungt over markedspladsen tænder Mester Peder faklen og den unge knægt, Ildknægten lader poi’erne hvirvle, Her jongleres med flammerne. Vi sluger og puster ild til stor fryd for markedsgæsterne.  Her får ilden hovedrollen i et poetisk og dramatisk show, der med sit unikke kunsteriske udtryk  slet ikke ligner andre ildshows.



Dukke- og figurteater


Med dukker, hatte og figurer fortæller Mester Peder og Ildknægten forskellige klassiske folkesagn og beretter om historiske begivenheder for tilhørerne. 

Denne forestilling er meobil og egner sig derfor til at bliver opført overalt - og til enhver tid.